|
 |
|
|
|
|
The official website of the Anarchist Federation of Denmark, Anarkistisk Føderation i Danmark - Anarkistføderationen i Danmark, AFID, founded and affiliated to IFA - the International of the Federations of Anarchists - l'Internationale des Fédérations Anarchistes, - as an IFA-section 15-17 October 1982 and as an IFA-federation 26.11.1983. See the two official organs of IFA at that time, C.R.I.F.A Bulletin no 42 novembre-février 1982 p.4 and ifa-Solidaritet no 1 1982/fb 4-82 and no 8 1983/fb 4-83. The federation was founded as an IFA-section by anarchists, anarchosyndicalists included, wanting to affiliate to the IFA-principles and the Northern IFA-section, after a loose network with a similar name, rooted back to 1970, that among other things visited the IFA-congress in Italy 1978 as an observer, had rejected these principles, mainly due to
a) liberalist individualist tendencies, and
b) marxist infiltration by a council commie group, "ORA", etc, falsely posing as "anarchist" and a "Black Cross", "Sorte Kors" "autonomous" group, lead by an oligarchy of fanatic neo-trotskyite/marxian leftists, with 'Peter Bach' as the main spokesperson. Bach has also contributed to marxist intrigues and weird smearstories against the Anarchist International together with Jamal Hannah, a member of the mainly marxian Industrial Workers of the World. This "ABC" group was a clear cut provocation, acting according to the marxian travesty of anarchism as a pseudorevolutionary "initial weakness" or "infantile disorder" of socialism, as Lenin called it, to make chaos and ochlarchy (mob rule), falsely rename it "anarchy", to falsely put the blame of the ochlarchy on the anarchists, to compromise the anarchist-movement and make us look bad an stupid, and call for strong commie-organization, a pseudo-"class war" vanguard group, and/or marxian party, later on. This false "ABC" group lead by Peter Bach was not recognized by the real Northern Black Cross network, founded in 1982.
This Communist group, i.e. 'children of Marx', similar to Cohn Bendit's leftism, is still making intrigues and other typical marxian, authoritarian, tricks against the anarchist movement, similar to Karl Marx's intrigues and smearstories against Michael Bakunin in the 1st International, but no longer connected to AFID. In the autumn 2002 the false "Black Cross" group in Copenhagen, tried to put up an equally false "anarchist" marxian & work-shy federation, "AF", but with little success. This marxian provocation was of course clearly rejected and denounced, not only by the anarchists in our country, but by the NAC and the IFA/Anarchist International in general. Anarchism is found in the middle of the economical-political map, see http://www.anarchy.no/a_e_p_m.html not far left or far right. AFID takes a clear stand against communism and marxism in all forms, also collectivism, see map. Left extremism is not anarchism. Se also http://archives.lists.indymedia.org/imc-uk/2002-December/001818.html .
The AFID is also a member-organization and branch of the Northern Anarchist Confederation (NAC). The main organ of AFID, Dialog, is included as part of Folkebladet, the common Nordic anarchist journal of the NAC, i.e. Dialog is copyrighted and trademarked material of the IJ@ ISSN 0800-0220. An online version of Dialog is put up here on this website, see below, as a branch of IJ@/Folkebladet, presenting libertarian material from Denmark, mainly in Danish and English language.
DIALOG 1, 2007
Marxister overvejer attentater.
Næste skridt efter rydningen af Ungdomshuset kan blive egentlig terror. Marxister drøfter lige nu muligheden af f.eks. brandattentater mod overborgmester Ritt Bjerregaard (S).
Kort om sagen
Ungdomshuset blev til i 1982, hvor Københavns Kommune overlod brugsretten til bygningen på Jagtvej 69 til de unge. I 2000 bliver bygningen solgt til Human A/S, der året efter videresolgte til den kristne frimenighed Faderhuset. Efter syv års politiske og juridiske tovtrækkerier blev de unge brugere sat på gaden den 1. marts 2007, i en dramatisk politiaktion. De næste dage udviklede massive protester sig til hærværk (oklarki) i København, og politiet satte hårdt mod hårdt, i hvad der regnes for den største politiaktion i Danmark nogensinde. Faderhuset valgte at rive huset på Jagtvej 69 ned under politibeskyttelse, og på stedet ligger nu en tom grund. Samtidig forsøger de forhenværende ungdomshus-brugere at få et nyt brugerstyret hus. Forsøgene har hidtil ikke båret frugt. Hadet mod myndighederne vokser blandt marxisterne fra miljøet omkring Ungdomshuset i København. Nogle af de mest yderligtgående unge marxisterne diskuterer nu aktionsformer, der hidtil har været næsten ukendte i det danske samfund. De ser brandattentater og kidnapninger som muligheder for at føre deres kamp videre og har blandt andre Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), og Ruth Evensen fra den kristne menighed Faderhuset i tankerne. »Folk er trætte af militante aktioner, der ikke virker. Det ville være mere effektivt med personoverfald, brandattentater eller kidnapninger. Det kunne være en betjent, Ritt Bjerregaard eller Ruth Evensen«, siger en marxist, der i flere år har færdedes dagligt i Ungdomshuset og tilhører inderkredsen i miljøet.
AFID advarer mod terror
»Det er ikke noget, vi aktivt planlægger nu, men man diskuterer muligheden og den effekt, det vil have. Lige nu ser vi det som en teoretisk mulighed. Hvis ikke der kommer en løsning, vil volden eskalere. For hvis ikke politikerne vil høre på os, må de mærke os«, siger marxisten. AFID advarer mod en mere voldelig og militant udvikling blandt ekstremister. Vi mener, at bl.a. rydningen af Ungdomshuset bliver brugt i ekstremistiske marxistiske miljøer som påskud for en yderligere radikalisering. Efter AFID's opfattelse er ekstremistiske miljøer både på højre- og venstrefløjen blevet mere militante, og den udvikling kan føre til egentlig terrorisme. Det er AFID's vurdering, at man i visse kredse tilsyneladende er indstillet på at tage mere voldelige metoder i brug.
Vigtigt at sige fra i tide.
AFID drager paralleller til 1970'erne og 1980'erne, hvor man bl.a. på den yderste venstrefløj så dannelsen af terrorgrupper som Rote Armé Fraktion (RAF-ml, Baader-Meinhof-gruppen). Baader-Meinhof-gruppen siger: » Vi hævder, at det er rigtig og retfærdigt, at der her og nu opbygges by-guerillaer, og at den væbnede kamp i marxismen-leninismens højeste form (Mao) nu kan og må indledes. Vi er ikke anarkister.« Netop terrorgrupper som det marxistiske Rote Armé Fraktion er tilsyneladende meget centrale i bevidstheden hos mange aktivister i miljøet omkring Ungdomshuset. På flere danske aktivisthjemmesider debatteres Rote Armé Fraktion indgående, og adskillige indlæg på siderne viser sympati for gruppen. Erfaringen fra 1970'erne og 1980'erne viser, hvor vigtigt det er, at der i tide siges fra og sættes ind over for en udvikling, der kan føre til egentlig terrorisme. AFID mener, det er vigtigt, at vi alle aktivt tager afstand fra enhver form for voldelig radikalisering, oklarki, hvad enten den er politisk (marxistisk) eller religiøst motiveret. »Anarki er ret og frihed uden vold.«
AFID 09.06.2007
DIALOG 2, 2007
Klimakrisen og anarkistisk føderalisme
Tidligere stod økonomisk vækst som et alt overskyggende mål. I dag er det tydeligt, at ukontrolleret tilvækst kommer i stærk konflikt med vort miljø, vor solidariet med de fattige lande og vort ansvar over for de kommende generationer. Den herskende ressource- og miljøkrise har en direkte forbindelse med de rådende økonomiske og politisk/administrative forhold, statisme og kapitalisme. Klimaspørgsmålene skal i fællesskab løses af dem, de angår - direkte så langt som muligt. Virkelig demokrati forudsætter selvforvaltning - arbejdernes overtagelse af produktionen,. og selvbestemmelsesret i egne anliggender på alle niveauer. Anarkistisk føderalisme er et must. Føderalisme betyder, at enhver gruppe bestemmer i egne anliggender, samtidigt med, at alle grupper samvirker i fælles anliggender. Føderalismen bygger på, at alle arbejder for at nå til fælles beslutninger og for at gennmføre disse. Føderalismen erstatter statstænkningen og binder de lokale samfund sammen til en international enhed. Dette betyder, at centrale organer ikke kan påbyde eller forbyde noget for de lokale enheder, så længe disse handler i egne anliggender, under eget ansvar og med egne økonomiske ressourcer. Fælles beslutninger må respekteres af alle. Sådanne beslutninger må givetvis være vel forankrede hos dem, som berøres.
Det kan blive langt værre for os og vores planet, end det internationale klimapanel IPCC forudser. To nye og kompetente populærvidenskabelige bøger om den globale opvarmning tegner et dystert billede af vores fremtid. De fleste har uden tvivl den opfattelse, at det først er inden for de seneste årtier, at videnskaben har fundet en kobling mellem udledning af menneskeskabte drivhusgasser og global opvarmning. Men allerede i slutningen af 1800-tallet smøgede en svensk kemiker ærmerne op og foretog en for datiden næsten urimelig kompliceret beregning. Resultatet af udregningen, der tog ham mere end et år at udføre, lød i sin korte form: Hvis der sker en fordobling af atmosfærens indhold af drivhusgassen kuldioxid, vil den globale gennemsnitstemperatur stige med mellem fem og seks grader. Hans navn var Svante Arrhenius - en fremragende videnskabsmand, der i 1903 modtog Nobelprisen i kemi for en helt anden opdagelse - og hans beregning var imponerende præcis. Hvis nutidens estimater holder, vil atmosfærens indhold af kuldioxid om 100 år være omtrent det dobbelte af mængden omkring år 1900, og til den tid kan temperaturen ifølge eksperterne i FNs klimapanel IPCC meget vel være steget med netop fem-seks grader i forhold til forrige århundredeskifte. Arrhenius havde beregnet drivhuseffekten - at jo flere drivhusgasser atmosfæren indholder, jo varmere bliver der nede på landjorden. I dag er drivhuseffekten en accepteret kendsgerning, og alle fra tidl. vicepræsident i USA Al Gore over den danske miljøminister Connie Hedegaard til spanske anarkistiske tomatavlere taler med bæven i stemmen om den globale opvarmning. Men hvor slemt er det egentlig? Spørger man IPCC lyder prognosen på alt fra »mindre behageligt« til »slemt«. I værste fald vil temperaturen i forhold til perioden 1980-99 stige med op til 6,4 grader i de kommende 100 år, og afsmeltning ved polerne, især omkring Grønland, vil hæve vandstanden med op til 59 cm. Det er IPCCs worst case scenarie. Men hvad nu hvis det kommer til at gå langt værre? Hvad nu hvis naturen har ikke bare én, men adskillige ubehagelige overraskelser i vente til os? Hvad nu hvis de seneste års - og måneders - opsigtsvækkende temperaturstigninger, ikke mindst i Nordeuropa, blot er et varsel om noget, der i værste fald kan betyde smeltedøden for en stor del af Jordens befolkning?
Den britiske videnskabsjournalist Fred Pearce, der i over 20 år har skrevet om klimaforandringer for ansete blade som New Scientist og The Guardian, ruller i sin seriøse og velresearchede populærvidenskabelige bog »The Last Generation« en række scenarier ud, som kan skabe sved på panden hos selv den mest koldblodige klimaskeptiker. Hans hovedpointe er, at klimaforandringer ikke indtræffer gradvist. De sker i stedet i pludselige ryk. I mange tilfælde i forhistorien er voldsommme forandringer i klimaet sket inden for en periode på ti år - eller mindre. En parallel hovedpointe i hans bog er af samme årsag, at IPCC i deres prognoser ikke tager højde for, at mindre forandringer i klimaet kan forrykke den klimatiske ligevægt, hvorved kloden pludselig kastes ud i en situation, der er langt værre for mennesker end selv IPCCs mest dystre forudsigelser. Tag afslutningen af den sidste istid f.eks. Selv om der generelt var koldt på vore breddegrader dengang, var klimaet væsentligt mere springende og uforudsigeligt, end det har været i de seneste få hundrede år på Jorden. For 14.500 år siden f.eks. indtraf en pludselig opvarmning af kloden, hvorved vandstanden i oceanerne steg med omkring 20 meter inden for 400 år, svarende til en hel meter pr. 20 år. Hvis afsmeltningen forløb med samme hast i dag, ville størsteparten af Bangladesh ligger under vand i 2020, Nildeltaet ville være oversvømmet i 2025, og storbyer som New York, Bangkok og Tokyo ville være druknet inden 2050.
Will Steffen, en australsk klimaekspert og tidligere chef for det internationale geosfære og biosfære program, siger i bogen: »Pludselige ændringer ser ud til at være normen, ikke undtagelsen. Vi er blevet lullet ind i en falsk følelse af sikkerhed p.g.a. den relativt rolige klimatiske periode, hvor vores moderne og komplekse civilisation er vokset og blomstret. Den sikkerhed har gjort os overraskende sårbare, mens vi styrter ind i en ny æra af pludselig forandring.«
Forfatteren Fred Pearce har gjort sit arbejde forbløffende godt. Han rejser med sine læsere den halve klode rundt, fra Borneos brændende regnskove over Indiens smogbefængte stepper og videre til Grønlands smeltende gletsjere og Sibiriens stadigt lunere tundra. Og overalt finder han bekymrende tegn. I Grønland møder han George W. Bushs førende rådgiver i klimamodeller, Jim Hansen, der ser alarmerende tegn på afsmeltning i indlandsisen. Ifølge IPCCs mest skræmmende estimat vil Grønlands indlandsis kunne smelte i løbet af de kommende ca. 1.000 år. Jim Hansen mener imidlertid, at det kan ske »med eksplosiv hast«. Større dele af den op til mere end 3.000 meter tykke indlandsis ligger nemlig på en regulær glidebane. Visse steder styrter smeltevand gennem sprækker i isen helt ned til grundfjeldet, hvor det skaber søer, som den overliggende is kan glide på. Hvis afsmeltningen fortsætter med stigende hast, risikerer man, at størsteparten af Grønlands is kan smelte i løbet af årtier, skriver forfatteren, hvilket vil hæve niveauet i verdenshavene med op mod syv meter. Fred Pearce finder også visse tegn på, at store dele af isdækket i det vestlige Antarktis er ved at kollapse, hvilket i sig selv vil kunne hæve havniveauet med op mod seks meter inden århundredets udgang. I Brasilien taler han med eksperter, der frygter, at verdens største regnskovsområde, Amazonas, vil være dødt og borte ved indgangen til næste århundrede p.g.a. følgevirkninger af stigende havtemperaturer. Og hvis Amazonas dør, vil endnu større mængder kuldioxid blive frigivet til atmosfæren, hvilket vil sætte yderligere skub i den globale opvarmning.
Men kuldioxid er ikke den eneste drivhusgas. Metan er en anden, og allerede i dag bliver store mængder af denne sumpgas frigivet fra tøende sibiriske tørvemoser og tundraområder i et omfang, der næsten trodser al beskrivelse. En forsker i bogen anslår således, at der fra vestsibiriske tørvemoser bliver frigivet op mod 100.000 ton metangas om dagen, hvilket har en større opvarmende effekt på kloden end alle USAs menneskeskabte drivhusgasser til sammen. Dertil kommer den katastrofale situation, der af forfatteren malende beskrives som »verdens største prut«. Vi taler om gashydrater, lommer af især koncentreret og dybfrossen metangas, der ligger spærret inde under højt tryk under havbunden på kontinentalskråninger verden over. En enkelt kubikmeter af disse gashydrater indeholder så meget metan, at det kan blive til 160 kubikmeter metan under normalt atmosfærisk tryk. Meget tyder på, at så sent som for knap 8.000 år siden blev enorme mængder metangas frigivet i forbindelse med det såkaldte Storeggaskred på bunden af Norskehavet. Et kæmpeskred var der i hvert fald, og det kan meget vel være blevet udløst af stigende havtemperaturer efter afslutningen af den seneste istid. Storeggaskreddet igangsatte tsunamier, altså kæmpemæssige mure af vand, som med højder på op til 20 meter væltede ind på kyster overalt i Nordeuropa, herunder også i Nordsjælland og ved Skagen. Forskere anslår, at hvis løssluppen metangas var årsag til skreddet, så blev der frigivet op mod otte mia. ton af slagsen dengang i ældre stenalder, hvilket er nok til at hæve den globale gennemsnitstemperatur med flere grader.
I dag stiger havvandstemperaturen igen, hvilket kan udløse en tilsvarende situation flere steder i verden, altså ikke bare stærkt destruktive tsunamier, men også en yderligere acceleration i temperaturstigningen. Fred Pearce´s bog er skræmmende læsning, og især er den skræmmende, fordi man ikke føler, at den er drevet af sensationsmageri, men udelukkende af oprigtig bekymring og af et insisterende ønske om at formidle fakta og teorier om den komplicerede størrelse, vi kalder for global opvarmning. En sådan populærvidenskabelig bog kunne vi godt have brug for på dansk - især ihukommende de mange, også internationalt fremtrædende, is- og klimaforskere, Danmark er i besiddelse af.
Visse steder tager forfatteren faktisk visse forbehold, bl.a. når han nævner dansk forskning, som har sandsynliggjort, at ændringer i Solens aktivitet også spiller en vis rolle for global opvarmning. Pearce tager ikke afstand fra de danske solforskeres resultater. Blot stiller han det samme spørgsmål som alle mulige andre videnskabelige kritikere: »Hvordan kan det være, at temperaturen er steget særdeles kraftigt på Jorden siden 1980, når Solens aktivitet i samme periode har været for nedadgående?« Endelig forsyner han os med en mulig løsning på det altoverskyggende problem. Vi skal slå den fossile brændstofbremse i og sikre, at atmosfærens indhold af kuldioxid ikke kommer til at overstige 850 mia. ton. I øjeblikket er mængden ca. 800 mia. ton. Lykkes det, vil temperaturen formentlig ikke stige mere end to grader på verdensplan frem mod århundredeskiftet, hvilket - med krydsede fingre og spytten over skulderen - kan vise sig tilstrækkeligt til at undgå en decideret katastrofal situation.
Det kan virke unødigt sensationsskabende, at bogen er forsynet med den dommedagsagtige titel »The Last Generation«- Den sidste generation. Men mod bogens slutning forklarer Pearce, at titlen ikke skyldes en forventning om, at menneskeheden vil uddø som følge af global opvarmning. Den skyldes i stedet, at vi, den nuværende generation, formentlig er den sidste, der lever på en klode med et stabilt klima. Hvis man leder efter dommedagsscenarier, så er der på visse områder mere at komme efter i det ansete Penguin-forlags tilsvarende bog »The Rough Guide to Climate Change«, der er forsynet med et stempel på forsiden med ordlyden: »Denne bog er klimaneutral«. Allerede på bogens første side skriver grundlæggeren af Gaiateorien, James Lovelock, nemlig: »I værste fald kan der - i det 22. århundrede - være bare en rest af menneskeheden tilbage, som kæmper for overlevelse i de polare egne og i de få tilbageværende oaser, der er tilbage på en hed og udtørret klode.«
F. Pearce: The Last Generation: How Nature Will Take Her Revenge for Climate Change. Eden Project Books 2007.
R. Henson: The Rough Guide to Climate Change. Penguin Books 2007.
P. Green: Global warming and anarchism, http://www.anarchy.no/andebate.html
GAIA: The ecoanarchist manifesto, http://www.anarchy.no/eam.html
AFID 22.06.2007
AFID siger ja til ungdomshus på Grøndalsvænge Allé 13
AFID er naturligvis mod politisk vold under enhver form - og også mod selvtægt - men vi går ud fra, at hvis huset i Grøndalsvænge skal overtages som ungdomshus skal det erhverves på fuldt lovligt grundlag, det vil sige, at det 1. kan købes af den fond, der støtter de unge (til et libertært kooperativ), eller 2. at et ungdomshus i København er et kommunalt anliggende.
AFID finder det absolut rigtigt, at de unge får et hus, som de kan bruge på egne betingelser, til fremme af kunstneriske aktiviteter, og at et nyt ungdomshus vil være den eneste løsning på den uholdbare situation, hvor ethvert tomt hus i kommunen af en vis størrelse står i risiko for at blive besat med efterfølgende ballade til stor gene for husets naboer.
AFID 06.10.2007
Se også http://debat.modkraft.dk/list.php?31,page=2
AFID
Det er fantastisk, som der lyves nu om stunder på Internet. Om AFID: "Et enmandsforetagende, der kalder sig AFID... ". "Det er et enpersons-foretagende og muligvis skabt af en eller anden fascist som forsøger at skabe forvirring på venstrefløjen..." , etc. Dette er løgn. AFID har medlemmer i Århus, Høybjerg, Fåborg, Valby, Borup, Herlev, Frederikshavn og København.
AFID 07.10.2007
Hej Ven
From: Henning (Fredrikshavn)
Sent: Sunday, October 21, 2007 11:57 AM
Subject: Re: Afid
Jeg vil på ingen måde afsløre hvem der er Anarkister og ikke er Anarkister. Jeg synes at det er rigtig fint når man møder folk der faktisk kæmper mod undertrykkelse og systemer, men de fleste vil helst være anonyme.... Men der er også dem der direkte siger at de er mest Anarkister og lidt mindere politikere. Det ideelle samfund har ikke politiske partier. Den rigtige debat og uden personlige interresser med folkelig opbakning.... Direkte folke-demokrati.
Den opbakning ungdomshuset har fået var da ikke så lille og ubetydelig: G13 og Modkraft viser på Internett/ løbende i detaljer vad der skete under sidste demonstration.... Systemet er de værste terrorister og de samarbejder med de store multinationale selskaber....Det der vejer mest på den politiske vægtskål er penge og penge.... Når man ser at der gennem de sidste år er sket en stor velstands øgelse hos de rige borger medens de fattigeste er blevet fattigere og har mistet en bunke goder.... Så er man ikke i tvivel om at det er de Rige der laver alle reglerne og Love. Jeg ved at den eneste måde at de fattigeste kan få en retfærdig del af kagen er at bruge de midler de har til rådighed og som sagt de fattige kan ikke bruge politikere eller penge... Demokratiet findes der ikke noget af... Det meste er i dag brugerbetaling. I et Anarkistisk samfund ophæver man ikke alle love og regler. Man ophæver de uretfærdige love og regler og forsøger at lave lighed for loven for alle borgere.... Det gøres ved at ophæve de lover der pr automatik giver de rige ret til at lave social uretfærdighed og uansvarlighed, love der undertrykker.
Faktisk så kender jeg en bunke mennsker der har skrevet rigtig meget om Ungdomshuset... Gamle mennsker der syntes at ungdomshuset er en vigtig ungdoms kultur..." når det sker uden styring fra Staten eller fra politisk side.... ". Mennesker der er så gamle at de har børnebørn og oldebørn der var brugere af huset. Mennesker fra Retsforbundet.dk . Tænk Retsforbundets gennemsnitlige medlemsalder er 70 år men de har faktisk et parti program og der er meget, meget tæt på Klasisk Anarkisme. Det samme er der med De Grønne......Groenne.tk.
Selv om vi som Anarkister er medlemmer af forskælige politiske retninger og partier er det vigtigste individets retigheder.... Ikke penge eller magt, men retten til at være individ.... Føderation mellem flere små partier og interesse gruppe..... Tænk over mit forslag. Jeg har kontakterne til rigtig mange små partier......Og diskutionen om Anarkisme har jeg haft med mange politikere. Jeg kender nogle gamle AFID medlemmer ... Man kan sagten være et anonymt medlem uden person nr.... når man er AFID medlem. Men jeg kunne nu god tænke mig at møde nye AFID folk.... Dem der ønsker en dialog eller et anonymt møde kan hendvende sig til mig.... Lad os skabe et organiceret anarkistisk samfund inde i samfundet, dem der møder op kan stemme, om de er anonyme eller ikke betyder mindere......
Hilsnen Henning
Til Anarkisterne! Tag kontakt med Henning! Brug mailformen: "Contact AFID"
AFID 21.10.2007
DIALOG 3 - 2008/2009/2010
NYT UNGDOMSHUS - DORTHEAVEJ 61 - OVERDREVET
Huset og beliggenhed: Ejendommen ligger mellem Dortheavej og Rentemestervej i Nordvest ca. 2,8 km fra Jagtvej 69. De bygninger, som nu fungerer som vores nye Ungdomshus er et anneks på 600 m2 samt halvdelene af det hovedhus der før var en del af kulturhuset. Det samlede areal er ca. 2.000 m2, hvilket svarer til Ungdomshuset på Jagtvejs areal. I annexets stueplan har vi etableret spillestedet og baren "Dödsmaskinen" som kan rumme godt 200 personer. 1. Sal rummer husets bogcafé, køkkenet og et fælles rum for de to hvor man kan afholde oplæg, biograf og mindre arrangementer med mad. 2. Sal er et stort lækkert og lyst rum som bliver brugt til træning, yoga og andre former for sport og dans samt større møder. I hovedhusets stueplan kommer den store koncertsal til at være. Den er vi stadig i gang med at bygge på og lydisolere. 1. Sal er også en del af koncertsalen med en balkon med udsyn over selve salen. Den samlede koncertsal kommer til at kunne huse 750 mennesker når den er færdig. På 2. sal kommer et væld af kreative værksteder (serigrafi værksted, sy-, tegne/male- og fotografi mørkekammer), kontorer og mødelokaler. På 3. Sal er husets øvelokale forening + lydteknikere i gang med at bygge. Hele etagen kommer fremover til at have 4 øvelokaler samt et indspilnings studie.
Fondsløsning: Vi er gået ind på en fondsløsning, hvor Fonden Jagtvej 69 lejer lokalerne af kommunen men får pengene tilbage igen, som et driftstilskud. Sådan skal det åbenbart være for at fungere i kommunebureaukratiet. Fonden fungerer som formelt og juridisk bindeled og stødpude mellem ungdomshus og kommune. Forholdet mellem fond og kommune er afklaret igennem en lang række aftaler. Forholdet mellem fond og brugere er afklaret i én samarbejdsaftale. Huset på Dortheavej er ikke BZat. Der er indgået en aftale mellem Fonden Jagtvej 69 og Københavns Kommune hvor, fonden lejer huset af kommunen og får det tilsvarende beløb i støtte. Fonden er ansvarlig for at den skriftlige aftale der er indgået mellem brugerne af huset og Københavns Kommune bliver overholdt. Vi stoler på fonden gør et godt stykke arbejde, men det er vigtigt at pointere at alle beslutninger i sidste ende er mandagsmødets. Nu har vi endelig fået et nyt hus, men der er bestemt meget mere at kæmpe for!
AFID vil lykønske Københavns ungdom med nyt hus!
Nyheder på Overdrevet:
Nytårshilsener 2010 fra W. Andersen, AFID
Kære alle! I sendes ønskerne om et held og lykkebringende NYTÅR. Helbredet er rimeligt, men jeg er noget gangbesværet, jeg læser meget og har stor glæde af det, jeg glæder mig over et godt og begivenhedsrigt liv. Jeg har en dejlig lejlighed med udsigt over markerne og kan nyde naturens skiften med årstiderne. De bedste ønsker for det nye år. Mange hilsener fra W. Andersen, AFID.
DIALOG 4 - 2008/2009/2010
Danish government employees keep quiet to keep jobs
Only a fraction of Danish public sector workers are willing to openly criticise their employers due to fear of repercussions. A new study has revealed that speaking up about work-related issues is taboo for employees in the Danish public sector; with more than half saying they are scared of the consequences. The Danish Labour union FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, which consists of 450,000 government workers, recently polled 2,500 of its members and discovered that 51 percent were afraid to utilise their right to free speech when it came to voicing concerns against their bosses.
Among those who were brave enough to speak out, 14 percent were subjected to a "friendly" meeting with their superiors, while a further eight percent were banned from making any further statements, reports the Copenhagen Post. The survey also found that 48 percent of employees claimed that they had faced an untenable situation while at work that should have been made public, but that only 10 percent of these cases were in fact reported.
"People are afraid of reprisals – and in the worst case being fired – if they speak about their workplace and the situation develops badly," said FTF president Bente Sorgenfrey. "The widespread fear for employees expressing themselves is a serious democratic problem, not least because the vulnerable residents need to know if society is letting them down. The knowledge of [public sector] employees must come out – especially when the government's new billion kroner savings plan risks leading to more critical situations," she added.
"That public sector employees keep quiet to keep their jobs - and thus there are severe limitations of free speech in the Danish government system, are typical for marxist economic-political systems, as the Danish - seen all in all - mainly social-democratic system," says W. Andersen, ad hoc spokesperson for AFID. 29.05.2010.